Frøavl af havebønne

Havebønner, buskbønner, stangbønner, brydbønner, voksbønner, kidneybønner, krybbønner og dværgbønner er nogle af de navne, der ofte bruges om de forskellige slags havebønner, der hører til Phaseolus vulgaris. Fælles for dem alle er, at de tilhører samme art, i modsætning til f.eks. pralbønne Phaseolus coccineus, hestebønne Vicia faba og meterbønne Vigna unguiculata.

Bønner har en lang dyrkningshistorie i Danmark, og var f.eks. nævnt i Horticultura Danica fra 1647.

Havebønner hører til blandt de nemmeste grønsager til frøavl, så det er et godt sted at starte som nybagt frøsamler.

Dyrkning til frøavl

Der er ingen særlige forholdsregler, når havebønne dyrkes til frøavl. Dyrkning foretages på samme måde, som ved almindelig dyrkning til spisning. Blot skal man ikke starte for sent, og bønnerne får lov til at blive siddende på planterne, til de er modne.

Det er bedst at udvælge nogle bestemte planter til frøavl i stedet for at gå og småspise af alle planter.

Når der dyrkes bønner til frøavl, gælder samme regel som altid, at der bør foretages en udvælgelse af, hvilke planter, der bruges til frøavl. Planter, der har atypisk vækst, skal fjernes. Det kan f.eks. være planter, der har forkrøblet vækst, afvigende højde eller få frø i bælgene. De kan sagtens spises, men bør ikke anvendes til videre avl.

Frø bør kun høstes fra sygdomsfri planter, og man bør vælge de bedst ydende planter, hvis der er forskel.

Bestøvning

Havebønne, Phaseolus vulgaris er selvbestøvende. Bestøvning foregår normalt, inden blomsten åbnes.

Selvom havebønne er selvbestøvende, kan krydsbestøvning forekomme. F.eks. kan sultne eller tørstige humlebier tiltvinge sig adgang til blomsterne, inden bestøvning er sket. Derfor anbefales det, at der holdes afstand på mindst 20 meter mellem forskellige sorter. Sørg desuden for, at hvis der er andre sorter i nærheden, så bør det være sorter, der ikke ligner den sort, der bruges til frøavl. På den måde kan man nemmere opdage, hvis der alligevel sker en krydsbestøvning. Husk også, at visne planter og bælge kan være svære at kende fra hinanden.

Den allersikreste måde at undgå krydsbestøvning på er at nøjes med at dyrke én enkelt sort.

Da havebønner er selvbestøvende og selvfertil, er det i princippet tilstrækkeligt med én enkelt plante til frøavl, men sørg for at have mindst 5-10 planter at høste frø fra.

Havebønne krydser ikke med andre arter som f.eks. hestebønne og pralbønne.

Høst og lagring af frø

Havebønner skal være helt modne for at danne spiringsdygtige frø. Det bedste resultat får man, når bælgene får lov til at visne på planten, inden der høstes.

Hvis bønnerne modner i en fugtig periode, kan det være nødvendigt at høste for at undgå, at frøene rådner i bælgene. Da trækkes planterne op med rod, og hænges til tørre med rødderne opad.

Først når planter og bælge er helt tørre, skal bønnerne tages ud af bælgene. Man kan høre, at det rasler, når man ryster planterne.

Det går ofte helt af sig selv, da frøene nemt rystes ud af bælgene. For små mængder frø kan man bælge med hænderne. Større mængder tærskes, f.eks. i en sæk, der bankes med et bræt eller slås mod en mur. Bønner tåler generelt en ret hårdhændet behandling, når de er helt tørre.

De tørrede bønner opbevares et tørt, køligt sted i papirsposer eller i lufttætte beholdere.

Havebønner bevarer spireevnen i mindst 3 år ved normal opbevaring.

Læs eventuelt også:

Frøvejledninger: Hvad er frøformering?
Frøvejledninger: Høst og opbevaring af frø

Litteratur om emnet:

[1] Back Garden Seed Saving
[3] The Seed Savers Handbook
[5] Seed to Seed
[23] Seed Saving Guideline No. 8 - French Beans
[40] Breed Your Own Vegetable Varieties
[44] Horticultura Danica - Hvorledis en zirlig oc nyttig Urte-Have i Dannemarck kand anrettis