
Dagens grønt 15. december
Havekarse mikrogrønt
Vi kender mest karse - eller havekarse, som det egentlig hedder, når den høstes 5-6 dage efter såning, men prøv at lade karsen vokse en uges tid længere. Til det brug er børnehavemetoden med vat som voksemedie ikke så velegnet. Brug i stedet havejord eller så- og priklemuld.
Når karsen er vokset til 8-10 cm og har fået flere blade, er den klar til høst. Smagen er mere markant end de spæde spirer, vi normalt bruger, men stadig mild. I den form er havekarse, Lepidum sativum dagens grønt.

Havekarse, der har fået lov at vokse længere får en mere markant smag. Sådan ser det ud 11 dage efter såning.